Når gamle hestevogne skal have nyt liv, bliver de nænsomt restaureret, og arbejdsmetoderne er de samme som for 100 år siden.
I den yderste udkant af Ringsted ligger firmaet Koier på Slimmingevej. Her er der Skandinaviens største udvalg af hestevogne og udstyr til kørsel, men blandt opgaverne er også restaurering af gamle hestevogne.
Der er ikke længere nogen uddannelse, som har med denne type håndværk at gøre.
– Vi har lært det på den hårde måde, fortæller indehaver Henrik Køier Andersen, som sammen med sit team af medarbejdere har skilt vognene ad og dermed lært de opgaver, som tidligere blev lavet af karetmager, smed, maler, tapetserer og sadelmager.
– Der har været nogle dyre lærepenge, siger Henrik Køier Andersen og oplyser, at der ikke er nogen moderne måde at gøre tingene på.
– Vi gør det på den måde, man gjorde for 100 år siden, siger han.
Værkstedet er fyldt med gammelt værktøj, som Henrik Køier Andersen finder rundt omkring.
I et lille rum bagerst står det meste af en Victoriavogn, hvor kalechen er pakket ind i papir, mens resten af vognen er skrællet for detaljer.
Vognen, hvor der kan sidde to personer under kalechen, er bygget i Berlin i 1880’erne, og den er ejet af en privat samler.
– Vi begyndte med at splitte den helt ad, siger Henrik Køier Andersen og oplyser, at alt på vognen er håndlavet.
– Vi mærker delene og tager billeder, inden vi går i gang, fortæller han.
Derefter bliver alt gammel maling brændt af, så der er råt træ tilbage. Den nye maling bliver lagt i ikke mindre end 24 lag.
– Men så holder det også, fortæller Henrik Køier Andersen.
En af grundene til, at dette møgsommelige arbejde er nødvendigt, er, at Danmark er værst, når det gælder fugtighed. Vognene skal kunne tåle at blive brugt på eksempelvis en skovvej.
– Man skal ikke være utålmodig, men når man har set vraget og så ser den færdige vogn, er det fantastisk, fortæller Henrik Køier Andersen med begejstring i stemmen.Hver sit særprægTeamet hos Koier skal have vognene op at stå, så de ser ud, som de gjorte for mere end 100 år siden. Den sidste rigtige karet, som blev lavet i Danmark er fra 1892. Det er Guldbryllupskaretten, som Københavnske Håndværksmestre forærede Kong Christian IX og Dronning Louise til deres guldbryllup, og som kongehuset stadig bruger ved særlige lejligheder.
Tidligere havde både hver egn i Danmark og hvert land sit særpræg på hestevognene. Og selv om det er mange år siden, der blev produceret hestevogne i Danmark, dukker der stadig gamle vogne op.
Henrik Køier Andersen får jævnligt tilbudt vogne, og han kan begynde med at kigge i midten af hjulet. Her har fabrikanten nemlig sat sit stempel.
– Det er det, der er sjovt, fortæller Henrik Køier Andersen, som også får restaureringsopgaver fra udlandet.
I Danmark tæller kunderne blandt andet kongehuset, hvilket kræver diskretion, og Henrik Køier Andersen røber da heller intet. Men også Carlsberg er kunde, og i øjeblikket står en en hvid Tuborg-vogn på værkstedet. Det er en træningsvogn, så den skal ikke have den helt store omgang, men i stedet have påsat skivebremser på hjulene.
– Folk holder ikke altid afstand til hestevognen ved et kryds. Hvis der ikke er skivebremser, skal hestene nogle gange gå et par skridt frem og tilbage for at holde vognen, hvis det eksempelvis går ned af bakke. Bremserne letter hestene, fortæller Henrik Køier Andersen.